Lidt om folk og fæ i Sædding.

 På Tarphagevej, hvor Sædding Centret har parkeringsplads, lå Axel Moslunds gård "Strandgård" matr. 15A.

Axel overtog gården først i 1940erne af sin mor, enkefru Andersine Moslund for 50.000 kr.

Axel blev gift med Mie - f. Marie Jensine Hallum, Mie døde 24.august 1963 og Axel var enke i mange år - han købte et hus på Tarphagevej - Chr. M. Nielsens hus - efter gården var solgt til byudviklingen.

Aaxel var en rar og munter lille mand, der altid var med på en spøg, han kunne lide en pris snus eller en skrå, hvad underansigtet bar præg af.

I 1950erne kom den første knallet på markedet, det var en Disella - en såkaldt "Røvskubber" - motoren var placeret over baghjulet og via en valse trasmitterede motoren kraften direkte ned på hjulet, det høje tyngdepunkt gjorde knallerten usikker, den kom nemt i ubalance og de fleste ejere måtte en tur i asfalten med knubs til følge - den kunne køre op til 60 km. i timen, Axel var ejen af en Disella indtil han byttede den til en Folkevogn. Skråt over for gården byggede Vilfred Ravn i 50erne en købmandsbutik. Orla Bruun byggede ligeledes et autoværksted med Esso tank overfor gården. - på hjørnet af Tarphagevej og Grønnevej, boede Jørgen Thomsen og konen, der var kun stuehuset tilbage af hvad der en gang havde været et husmandsted, jeg husker dem kun svagt. Jeg husker bedre Gerdas Grillbar, der lå umidelbart ved siden af.

Sædding Skole - opført 1926 med bolig til førstelærer Randløv og en aftægtsbolig til den pensionerede lærer Rødbæk. I 50erne begyndte befolkningstilvæksten i Sædding med udvidelser af skolen til følge.

Dder har været en del forretninger på Tarphagevej, foruden de to nævnte var der Damkjærs Bageri - Brugsen/Drugstore (snart bageri) Sørensens malerforretning (nu blomster), Skomager Poulsen, Jessens El. forretning (nu bedemand), Kjær havde et lille mælkeudsalg, Tatol (Dahlgård), Centrum Kiosken (Netto), Slagter Hansen (nu Aldi på grunden, en Bodega - hvor Den Røde Okse ligger var tidligere en service station. På Strandvejen havde Købmand Sørensen og Købmand Bertelsen forretninger - Johannes Pedersens autoværksted, hvor hans forældre tidligere havde skomager værksted og hjemmebageri - Friis havde et lille mælkeudsalg og Slagter Lange havde en kort tid en slagterforretning - Møllers Hjemmebageri,  senere Esmarch - der var Pedersens Kiosk - hvor frisør Beck en overgang havde salon i en del af bygningen og ved Kystparken havde Fru Schjerlund en lille mælk og brødudsalg og så var der Adas lille butik hvor næsten alt kunne købes.

Ikke at forglemme Restaurant Langli/Neptun Kro og de mange vognmænd der var i Sædding!

Ved skolen havde Peder Th. Nielsen en sedker/tømrerværksted, det første værksed lå hvor Tarphagevejen går i dag, den nye vej blev anlagt omkring 1940, da den nye vej kom, blev det gamle værksted revet ned og han byggede et nyt stuehus og værksted. Værksted blev lukket i !96? og Peder gik på pension.

"Peder Tømrer" som han blev omtalt som på egnen - han blev født i Stauning i 1893. Han blev gift med Maren Frøkjær (søster til Theodor Frøkjær). Peder Tømrer var af den gode gamle skole, han kunne genbruge materialer og tingene blev lavet solidt. Han havde et godt samarbejde med murermester Harald Riber fra Sjelborg - at have set de to gamle håndværkere med tommelen i ærmegabet på vesten og blive enige om det "sandelin" nok skulle blive godt hvis det blev lavet på den måde, er et dejligt minde.

Under 2. verdenskrig var en højtstående tysk officer, Benneke og hans sekretær indkvarteret i huset, hvor de havde beslaglagt nogle værelser.

Maren døde i 1955 og Peder havde husbestyrerinde i mange år. De sidste år boede han til leje i sønnen Bents hus på Strandvejen.

Der kom et automobilsalg i værkstedebygningerne med et tankanlæg.

Peder Th. døde i 1969.

Ved den gamle Tarphagevej havde Karl Andersen sin gård - Matr. nr. 3A, der ligger i dag en boinstitution på stedet - "Fyrparken" og hvor markerne var, ligger Esehuset.

Karl udvandrede til Montana i det nordlige U.S.A i sine unge dage, hvor han arbejdede på farmene, når der ikke var arbejde på farmene rejste han til de sydlige stater, hvor han plukkede æbler og andre frugter når det var sæson for det. Deraf tilnavnet "Montana Karl". En broder til Karl, der var udset til at overtage gården i Sædding efter sine forældre døde, og Karl blev bedt om at komme tilbage til Damark for at overtage gården.

Karl blev gift med Marie Andrea Sørensen (f. 1888), Marie døde i barselseng med det første barn i 1929.

Karl forblev ugift resten af livet. Han havde husbestyrerinder, Metha Stegmann var på gården i mange år.

Karl Andersen var en høj stovt mand af den gamle skole, udviklingen med nye maskiner og hjælpemidler i landbruget, der kom efter krigen, havde Karl kun hovedrysten tilovers for, karlen på gården måtte tømme ejlebeholderen med den gamle håndpumpe, medens karlen på nabogården, hvor de havde fået en centrifugalpumpe til at tømme beholderen, kunne stå med hænderne i lommen medens tønden blev fyldt.

Karl købte også en Røvskubber knallert,lidt fulgte han dog med udviklingen, han styrtede, som mange andre med den og måtte en tur på sygehuset og lappes sammen.

Karl Andersen købte et hus på Parkvej, hvor han flyttede ind, efer at have solgt gården til Karen og Niels Harald Hansen. Karl døde kort tid efter han var flyttet ind i huset, han havde været syg af cancer i længere tid. Han døde d. 5. november 1954 68 år gammel.

Karen og Niels Harald havde kun gårde i få år inden Guldager Kommune købte den i 1963 - der skulle bruges arealer til Sædding Skole.

På hjørnet af den gamle Tarphagevej og det der senere kom til at hedde Sønder Byvej, lå Theodor Frøkjærs gård "Frøkjærgård" Matr. Nr 4A og D. Theodor overtog gården i 1934, efter sin far, Marius Frøkjær (død 1936). Theodor blev gift med Ingrid Larsen i 1934.

Der blev bygger ny stald og lade i 1941.

Theodor drev et alsigt landbrug med køer, grise høns, gæs og der var altid kaniner. Han havde altid to velpjejede Nordbagge heste. Når han sad på bukken af den den velholdte fjedervogn, med nordbaggerne spændt for - var et flot syn dengang. Han var engang kørende med vognen til Esbjerg, hvor hestene blev skræmte over noget og løb løbsk i gaderne, Theodor kom slemt til skade, husker jeg.

Engang under krigen, ville han høste en afgrøde bag tyskernes pigtrådsafspærring, tyskerne opdagede det og tog Theodor med til afhøring på Hotel Royal i Esbjerg (tyskernes hovedkvarter for Esbjerg området), hvor han han var i forhør et døgns tid, han slap med skrækken, men det var en dybt rystet Theodor der kom hjem efter oplevelsen.

I 1958 overtog datteren, Herdis og hendes mand Verner Lundgård, gården. Ingrid og Theodor købte et hus i Sædding. Herdis og Verner blev gift i 958-

Herdis og Verner solgte senere gården til Guldager Kommune og købte en gård i Varde og senere flyttede de til en større i Liftrup.

Theodor f. 1907 og døde 2003. Ingrid f. 1914 og døde 1996. der var 6 børn i ægteskabet.

Niels Peder Hansen overtog d. 1. november 1937 matr. nr 7a i Sædding, efter Nanna og Magnus Hansen (ikke familie) - Magnus havde overtaget gården 28. maj 1929 for 48.000 kr - med to heste, 14 køer, 1 tyr, 8 ungkreaturer, 1 griseso pg 15 svin. Niels Peder købte gården for 49.500 - gården var meget forsømt - såvel i stald som på agrene. Niels Peder tog fat og rev sengegræsset sammen med en rivemaskine og fik jorden renset.

d. 3. december 1937 blev han viet i Guldager Kirke til Hansine T. Sørensen (Minna).

1. september 1939 brød 2. verdenskrig ud og d. 9. april 1940 beslaglagde tyskerne en stor del af arealerne, han lejed som kompensation for tabet, en lille gård i Guldager "Lillelund", hvor der blev dyrket forskellige afgrøder, bl.a. hør. En del af ungkvæget kom på græs i Hvidding, hos Karl Hostrup, der holdt opsyn med dyrerne. (Jeg har beskrevet tiden under krigen andet steds, så det undlader jeg).

Efter krigen blev, først stuehuset moderniseret med badeværelse - stuerne, tyskerne havde beslaglagt blev til et værelse og større forstue - "den store stue" blev til "den pæne stue" - der blev malet og tapeseret - lagt egeparket, købt møbler (brugte), malerier og en støvsuger! I køkkenet blev der indlagt gas og der blev monteret nye skabe m.m.

Omkring 1950 blev kostalden udvidet og moderniseret - der blev bygget en ny svinestald og en staklade.

Så blev det til telefon, en partstelefon - med fire på det samme nummer og hver sit bogstav - Niels Peder fik 130x på Hjerting Central.

Kort tid efter krigens afslutning købte Niels Peder en A.J.S. motorcykel, på den kørte de landet tyndt på en eller to dags ture. Senere, i 1954 blev det til en ny bil

en Taunus 12 M med sideventilet motor. I 1957 kørte de i bilen en uge til Harzen i Tyskland, hvor de overnattede i et lille spidstelt på campingpladser - det var lidt udsævanligt at bønder tog på ferie dengang - men de holdt meget af at tage på ture og opleve nye kulturer - senere fik de et større villatelt - senere købte de en campingvogn og tog til bl.a. Gardarsøen i Italien.

Vinterferien gik i mange mange år til Tenerife

I 1955 blev hestene udskiftet med en grå Ferguson traktor med  morderne maskiner - den gamle stive kassevogn med de store træhjul blev afløst af en fladvogn med gummihjul - de gamle kassevogne havde ikke udviklet sig meget siden middelalderen, se blot Dejbjerg vognene fra jernalderen!

I løber af 1970 erne blev jorden solgt og udstykket til boligbyggeri. I 1976 byggede de et nyt hus, hvor hønsegården havde været gemmen mange år. De blev parcelhus mennesker på deres gamle dage - de boede i huset i 30 år. Niels Peder døde januar 2007 i en alder af 95 år. Minna døde 28 juni 2016 knap 104 år gammel - efter Niels Peders død boede hun i en beskyttet bolig på Bytoften i Hjerting.

2 børn voksede op på gården.

Hans Uglvig Jensen Christiansen f. 1899 over tog matr. nr. 8 A efter sine forældre, Lauritz Jensen Christiansen og Maren Kirstine f. Frausing.

d. 10. juni 1925 bliver Hans gift med Metha Marie Hansen f. 1901 i Gram i Sdr. Jylland.

3 måneder efter overtagelsen brændte gården - der blev opført en ny gård syd for vejen.

Hans var den stille type der tog sig af gårdes drift, medes Metha var den udadvendte type der elskede selskabelighed i naboers og venners lag. Der var orden i tingene og alt var pudset, slebet og poleret både ude og inde. Metha, der havde gået i tysk skole - inden genforeningen, talte og skrev det tyske sprog perfekt, underviste mange år i det tyske sprog på aftenskole.

Der var karle og tjenestepiger på gården, bl.a. husker jeg BøfJohanne, en trivelig pige der havde styr på tingene, hun fik tilnavet efter sine hakkebøf, som hun var mester i at lave særlig lækre!

Matha og Hans havde betalende sommergæster - bondegårdsferie - det var familier fra hovedstaden og andre egne af landet der var på gården enuges tid.

Millionær Morten boede og hjalp til på gården i en årrække, han hvde et værelse og fik sin mad, som han spiste på badeværelset p.g.a. sin odør!

Omkring 1960 solge Meta og Hans gården til Else og Hans Madsen, der kom fra Sønderjylland. De byggede et aftægtshus på en grund overfor gården, hvor de boede indtil de døde med et par måneders mellemrum i 1988.

Else og Hans Madsen solgte til udstykning engang i 70erne og købte en gård i Briksbøl.

Metha og Hans fik tre børn - Laurids - Bodil og Johannes.

På nordsiden af vejen havde Frands Arentsen et gartneri, hvor der tidliger havde boet en pottemager - der var ikke langt til leret til potterne - det er sikkert blevet hentet i lergraven i Fællesskoven. 

Det var et godt stuehus med badeværelse (der ikke var almindeligt på den tid.)

Der var gode værelser til medhjælperne på gartneriet.

Frands Toxvig Arentsen -født 17. april 1905 i Janderup - søn af kromanden.

Frands blev gift 9. maj 1929 med Elise Hansen, Elise var datter af Gårdejer Jørgen Hansen og søster til Magnus Hansen -(mine forældre købte gården i 1937 af Magnus Hansen).

Elise døde 30. september 1932 få dage efter hun havde født en dødfødt pige. Elise blev begravet på kirkegården i Guldager.

Frands blev senere gift med Esther Jessen.

Frands drev et alsidige gartneri, hvor der blev solgt friske grøntsager til borgerne i Sædding - når det var tid for jordbær kom kunderne ofte langvejs fra.

Inden udbrudet af anden verdenskrig, havde Frands en Ford T - under krigen, med benzinrationeinger var bilen "opstaldet", vi børn, brugte den fom legeplads, den blev aldeles ramponeret - men efter krigen blev bilen renovert af en mekaniker i Esbjerg. Familien kørte i den en del år indtil den blev skiftet ud med en Simca.

Frands havde en minkfarm en del år - som supplement til gartneriet.

Peter Hansen købte havpart i gartneriet, som han senere overtog sammen med Gerda, som han giftede sig med.

Esther og Frands fik sammen 4 børn - Erik - Lise - Birthe og Dorthe.

Frands døde 7. november 1966. Esther døde 5. august 1993.

Hvor grusvejen svingede mod nord, havde Laurine og Hans Peder Hansen en gård, det var en gård med nyere bygninger og altid velholdt.

Hans Peder blev født i Guldager i 1893 søn af sognefoged og gårdejer Mads Hansen.

Laurine f. Nielsen født i 1903 i Hjerting og datter af fiskeskipper  Adser Nielsen.

Hans Peder blev sognefoged efter sin fars død og havde posten i mange år.

At være nabo til sognefogeden gav lidt ekstra trafik, mange kom og spurgte om vej til sognefogeden. Han var giftefoged, ofte kom brudeparrene i taxa forbi gårderne på vejen og det var altid en lille oplevelse i hverdagen.

Som sognefoged have Hans Peder mange ting at tage vare på i sognet, han havde ingen bil men til gengæld en Disella knallert - en såkaldt Røvskubber - han havde, som andre også småuheld og fik lidt knubs nu og da når han mistede balance på køretøjet.

Han var meget interesseret i sport - især fodbold - når han havde set en kamp med EFB på stadion, kørte han ofte derfra til Guldager, hvis de lokale spillede en kamp.

Han elskede at spille kort - når der var nabogilde var han altid den første ved spillebordet. Han var hjemmeværnsmand og en flittig gymnast på herreholdet i Guldager Forsamlingshus.

Laurine var en elskelig dame, der var altid en godbid når vi børn kom med avisen eller skulle give en besked.

Efter krigen, havde de i nogle år feriebørn fra Sydslesvig, der var på ferie et par uger om sommeren og fik lidt sul på kroppen og en sund kulør. Det var børn fra de krigshærgede og udbombede byer i Tyskland.

Hans Peder og Laurine var et par prægtig mennesker som jeg altid vil huske for deres godhed.

Jeg mindes ofte nytårs aften, når vi knægte vik fat i en vogn eller en trillebøre el. lignende - nytårsdag kom Hans Peder og skældte lidt ud over at nogle forbandede knægte var løbet med nogle ting, men hvis I får en krone hver, kan I så ikke finde tingene - det var nemt - vi vidste hvor det var - vi fik altid ros for at være nogte gæve knægte - han vidste godt det var os der var synderne, med det hans fine måde at klare problemet på.

Da gården blev afhændet købte de et hus i Guldager, hvor de nød deres otium-

Der var fire børn i ægteskabet: Anna - Martin - Asger - Margit.

Hans Peder døde i 1973 - Laurine døde i 1974.

Hvor Kysparken er i dag, havde Hedvig og Hans (Clausen) Christensen et husmandssted på nogle få tdr. land - ejendommen blev i sin tid udstykket fra Sognefogedens gård - Hans' far, Søren Clausen Christensen, blev gift med datteren fra gården, der blev udstykket et areal og der blev bygget en to længet ejendom til det nygifte par - bygningerne ligger der dags dato. 

Hans Christensen, født 1907 blev altid kaldt Hans Clausen - efter faderen mellemnavn.

I 1932 blev Hans gift med Hedvig Elisabeth Johannesen født i Hjerting i 1912, Hedvigs mor var søster til den kendte erhvervs mand i Esbjerg, Claus Sørensen, de var født opvokset på øen Langli.

Hans Clausen, der var perfektionist tilbragte meget tid i Ho Bugt med omnegravning og fiskeri med ruse og ned. En tid havde han en robåd som han pilkede torsk fra. I ruserne fangede han mange ål, han havde et bassin hvor ålene gik indtil de skulle på panden. De mange skrubber og fladfisk han fangede blev saltet og hængt til tørring - en tørret og saltet bakskuld var næsten daglig kost. Hans der var kæderyger holdt meget af en god snak med naboen i skellet, eller hvor han nu traf bekendte.

Hedvig var en stout kvind med et stort hjerte, mange af området børn ville gerne besøge hende, der faldt altid lidt godt af.

Hun spillede på harmonika og var altid på stranden Sct. Hansaften, hvor hun spillede til midsommer sangene, som strandgæsterne havde stor glæde af.

Der var tre børn i Ægteskabet: Søren Christian - Henning og Jette.

Hans døde i 1988 og Hedvig i 1993.

Hvor Ådalsskolen ligger idag, ejede minkfarmer Frands Pacharzina et lille husmandssted, stuehuset blev en overgang beboet af medarbejdere på minkfarmen, der var beliggende på Strandvejen.

Tinne og Jens Danielsen var i nogle år ansat som bestyrer af gåden og boede i stuehuset. Bygningerne var gamle og med stråtag-

På venster side - lidt længere fremme - boede Mie og Kristian Knudsen i et rødstenshus.

Kristian Knudsen havde en vognmandsforretning, han kørte grise og kreaturer til slagteriet for omegnens landnænd, i nogle år havde han en mælketur til mejeriet i Esbjerg. Han leverede tørv under krigen - kørte med foderstoffer og et læs sand kunne han altid levere.

Kristian blev født på Vejgård, med pga. af dårlige ben valgte han at blive vognmand istedet for landmand.

Mie er af familien Lyager, sammen med Kristian passede hun den stor have, hvor de dyrkede lidt grøntsager og kartofler som blev solgt til naboer og bekendte.

Kristian: født 1904 og døde i 1968. Mie: født 1903 og døde i 1985. Der var ingen børn i ægteskabet.

Vejgård lå lidt afsides, en privatvej førte op til gåden, der hvor vejen slog et knæk mod nord.

Vejgård var en trelænget gård med et nyere rødstens stuehus og hvidkalkede udlænger med stald og lade. matr. nr.10A.

d. 10. august 1933 solgte enkefru Jensine Knudsen (enke efter N.P. Knudsen) -gården til Gardshorn - med bl.a. 4 grise og 40 høns.

d. 20. oktober 1937 solgte enkefru Ane Karhrine Olsen Gardshorn (F. Kjeldsen) gården til Kristian Sørensen med 2 heste, 19 kreaturer, 22 grise for 62.000 kr.

Kristian Sørensen blev d. 28 oktober 1938 viet til Kirstine (Stinne) Hansen i Guldager Kirke.

Gården blev, som andre gårde i området, solgt til udstykning af parcelhus grunde i 1970 erne.

Kristian og Stinne købte en ville på Lyngvej i Sædding, hvor de boede en del år - 

Kristian døde d. 15. januar 1990 - Stinne kom på Foverfeldt Ældre Ccenter, hvor hun døde d. 5. april 2001.

Der var 3 børn i ægteskabet - Søren Kristian og tvillingerne Jytte og Hans Henning.

I 1959erne købte Dagny og Verner Øllgård Block gården "Klostertoften" af Jørgen Jørgensen.

Jørgen Jørgensen og hustru flyttede ind på gården, da hans søn Knud S. Jørgensen overtog gården i Gl. Sædding.

Dagny Block stamer fra Sønderjylland og Verner Block er født og opvokset i Jegsmark, søn af Christen Øllgård Block.

Gården var trelænget og opført i røde mursten - nydelig gård-

 mere senere-