Morten "Mangepenge" - "Millionær Morten" blev han kaldt,denne Morten der stammede fra Guldager. Han var ugift og arbejdede på egnes gårde som medhjælper for kost og logi. Af den lille løn han fik blev hver krone sparret sammen.
Han brugte ikke en krone på sig selv. Han gik i tøj han fandt eller fik foræret.
Morten var en lille skrutrygget person med et par mistroiske, dybtliggende øjne i det furede ansigt med de nedhængende mundvige. Det grå, tjavsede hår bar præg af en hjemmeklipning ved køkkenbordet med en køkkensaks. Den personlige hygiejne blev der ikke ofret tid på, så opfindsomheden var stor, når han spiste sammen de andre folk på gården, for at neutralisere "duften" blev der fyret med grangrene eller andet der kunne give en anden odør.
Morten købte på et tidspunkt et hus i Hjerting, Strandvejen 36, hvor min bedstefar boede til leje fra 1939 og til sin død i 1960. (se billede ovenfor)
 Huset var et gammelt skipperhus, lavt til bjælkeloftet, små vinduer,hvorfra der var en pragtfuld udsigt over Ho Bugt, stor bilæggerovn i køkkenet, gamle, flotte døre med indkrifter på gerigterne - jeg husker stadig et af dem " Hver fugl får sin føde, men den kastes ej i reden" - lød det.
Huset var et dobbelthus  med to lejligheder. I lejligheden ved siden af min bedstefar, boede en børnerig familien, hvordan de kunne være der alle er lidt af en gåde, men manden var fisker og alkoholiker, så han var ikke meget hjemme.
Huset er desværre revet ned for mange år siden. 
Morten var kleptoman og samler, i aftentimerne gik han rundt og søgte. Havde en gårdmand glemt at få et stykke værktøj med ind for natten, eller han så det blev gemt for natten, var det næsten sikket, at det var borte næste morgen. Morten havde hentede det og gemte det. Når han havdet samlet et antal - det kunne være skovle, grebe, forke eller andet værktøj - gik han ned til huset i Hjerting, hvor han gemte det på loftet. Min morfar forlod skynsomt huset, da han ikke ville være vidne til hvilke "koster" der kom på loftet.
Folk der ikke kendte Morten kunne blive skræmt, hvis de mødte ham i skumringen, når han trissede rundt i sit samensatte tøj, selerne var gamle cykelslanger han havde bundet i de slidte bukser, den gamle arbejdsjakke hvor knapperne var forsvundet blev holdt samme af et stykke reb, på føderne havde han gumistøvler- det kunne være en sort på venstre fod og måske en kortskaftet grøn på højre fod - altsammen noget han havde fundet. En aften min far gik en tur i Fællesskoven, så han Morten i færd med at iføre sig en damebadedragt, han sikkert havde fundet ved stranden, den skulle bruges som undertøj.
Da min far byggede en ny svinestald i 1953, kom Morten og tilbød min far, at han kune låne pengene til bygeriet, af ham. Min far takkede, men tog dog ikke imod tilbudet. Min far var meget beæret over, at Morten ville låne ham penge - det var den største tillidserklæring han kunne få.
Morten tilbragte sin sidste år på Sædding Pleje og Hvilehjem.

Efter Mortens død, fandt man i  skabe og skuffer tøj og undertøj, han fået som julegave af hjemmet, uberørt.
Et sparsommelgt menneske, der ikke havde lagt samfundet til last og havde været sig selv værst, var gået bort

De mange "koster" han havde samlet på loftet, i huset i Hjerting, blev kørt på lossepladsen, da huset blev revet ned først i 1960erne!

Morten blev født d. 3. februar 1878 i Tobøl Havgård.
Døbt d. 20. marts 1878 i Guldager kirke.
Han fik navnet:  Morten Jensen Mortensen

Han var søn af Gårdmand Ole Peter Mortensen og hustru Maren f. Nielsen.

Morten døde d. 25. august 1963 i Sædding Hvilehjem 85 år gammel.
Morten blev begravet d. 30. august 1963 i Guldager Kirke.


Har nogle af læserne oplysninger - evt. foto af Morten, modtager jeg det med tak!