Sorens hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside

Tyrkalven og barnevognen.

En lummer sensommereftermiddag i midten 1940erne - hyldebærrene hang tunge og modne på træerne, solen flimrede i varmendisen. En rødbroget tyrkalv, der stod tøjret på den lille plet bag haven, lå og tyggede drøv på det saftige græs den havde spist i løbet af dagen. Johannes (Uglvig) og jeg dryssede rundt, vi talte lidt med min far og Metha (Uglvig),der kom for at plukke af hyldebærrene. Gartner Arentsen sad på en omvendt gartnerkasse og ventede på de sidste kunder inden lukketid - alt var ro og idyl - endnu.
Herdis(Frøkjær) kom sammen med to af sine yngre brødre, Thorvald, der sad i en barnevogn og den lidt ældre, Marius, stavredede afsted ved ved siden af.
Johannes fik pludselig den ide, at nu skulle Marius have en køretur i barnevognen.
Thorvald kom af barnevognen og Marius kom op i barnevognen.
Fingernem, som Johannes er, fik han hurtigt etableret en forbindelse mellem barnevognen og den rødbrogede tyrkalvs hale.
Imedens fandt jeg en stor granrafte i hegnet.
Da Johannes meldte alt klar, gav jeg tyrkalven et dask hen over ryggen med granraften.
Bøøw, sagde tyrkalven der naturligvis blev forskrækket og løb afsted, da den opdagede hvad den havde på slæb i halen, blev den grebet af panik og fortsatte op mod Uglvigs gård medens den spjættede, sparkede og brølende, forsøgte at frigøre sig for "Påhænget". Barnevognen væltede og tumlede rundt, heldigvis faldt Marius af første gang den væltede rundt, så faldt kalechen og en side af, senere faldt de sidste sider og gavle af og tilsidst røg bunden af barnevognen.
Tyrkalven løb op langs haven, tog en tur rundt om flagstangen, der stod i en lille græsplæne midt på gårdspladsen. Stadig, med resterne af barnevognen i halen løb den om vest for gården, hvor den chokeret og fuldstændig udmattet smed sig på møddingen med fråde om munden og det hvide ud af øjnene.
Laurits, Johannes' ældre broder, der fandt tyrkalven, kom løbende op af marken, medens han med grådkvalt stemme råbte: " Mor, Mor tyren er død - tyren er død".
Tyrkalven kom dog til hægterne igen efter lidt beroligende tale og være blevet frigjort for "påhænget".
Surmulende, gik Herdis og samlede resterne af barnvognen sammen, der lå spredt på ruten, hun lagde det på resterne af barnevognen, der bestod af hjulene og ophængsfjedrene, medens hun mumlede noget om et par dumme drenge.
Marius var lidt fortumlet, men heldigvis uskadt efter turen.
Gartner Arentsen, min far og Metha, der overværede seancen var ved at omkomme af grin og de "glemte" at bebrejde os to knægte optrinnet.
Men der gik nogen tid inden vi turde bevæge os over i retning af Frøkjær.
Der blev talt om seancen i mange år. Ja, det bliver stadig frisket op den dag i dag, når vi mødes!!