Sønderris gennem tiden.

Sønderris nævnes første gang i 1499, da Peder Skram til Stovgård fik stadfæstet sin lavhævd på
Sønderris Mark.
1546 og 1553 tilhørte Sønderris hans oldebarn Mogens Kaas til Ørndrup.1583 dennes datter Helvig Kaas til Lønsgård og søsteren Mette Kaas der ægtede Christoffer Kruse (død 1599), der nævnes som ejer 1588 og 1595.
Mogens Kaas`sønnedatter, Ingeborg Eriksdatter Kaas (død1622) ægtede Mogens Kaas til Agerkrog (død 1622), der ejede gården 1606 og 1620 og bortbyttede den til sin broder Christen Krag til Glomstrup (død 1622), hvis enke, Mette Skram (død 1627) syntes at have ejet den i 1625.
1630 solgte Mogens Kaas til Støvringgård halvparten af Sønderris til Christen Krags brodersøn, Jørgen Krag til Enderupholm (død 1643), hvis brodersøn Erik Krag til Bramming der i 1648 solgte den til jomfru Sophie Vognsen (død 1679). I hendes tid (1664) stod gården til 11 tdr. hartkorn, 5 møller og et byggested, der blev ødelagt under svenskekrigen. Hun pantsatte den 1667 med mølle og afbygger (18 hartkorn) og en bondegård. (4) for 1100 rigsdaler til forvalter Peder Pedersen Fuglebeck, der i 1688 (13½ tdr. Hartkorn) opsagde dens frihed.
1706 skødede Jens Andersen, Guldager den største part af gården - med møller, til Niels Jensen Biugum til Viumgård.
1733 skødede Mogens Christensen (død 1738), der selv beboede Sønderris (15 tdr. hartkorn), med møller, for 550 rigsdaler til amtaforvalter Rasmus Bundesen til Søvig, der solgte gården i 1735 til regimentskvartermester Svenning Andersen, Ringkøbing (senere til Søndervang). Han skødede den i 1745 for 620 rigsdaler til Anthonius Barchman, Vilslev - (der senere blev degn i Alslev og døde i 1791).
Han solgte gården med 15 tdr. hartkorn ved auktion i 1749 til Niels Christensen, Spangsberg (død 1783) for 735 rigsdaler.
Niels Christensens arvinger der ved skifte i 1784 overlod gården til sønnen Christen Lykke Spangsberg (død 1790) for 1300 rigsdaler.
Efter hans død blev en del bøndergods solgt ved auktion, medens enken, Maren Hansdatter (død 1799) beholdte Sønderris med møller og afbygger. Hun ægtede Thomas Garner (død 1828).
Thomas Garner udskiftede mange gårde først i 1800 tallene efter landboreformerne sidst i 1700 årene.
Derefter tilhørte Sønderris deres søn, Christian Lykke Garner (død 1857).
i 1848 blev gården ejet af H.C.H. Clemmensen (1851 15½ tdr. hartkorn).
Hans enke, Cecilie - f. Dahlgård, solgte i 1874 gården for 40.000 rigsdaler til la Cour - tidligere medejer af Skærsø).
Under ham blev Sønderris i 1888, for 55.000 rigsdaler, udlagt til kreditforeningen, der samme år solgte den, med møller, for 74.000 kr. til dampskibsreder, Poul S. Breinholdt til Bodum Bisgård (død 1897) , ingeniør Dahl og møller H.C.Hansen.
De solgte gården i 1892 for 110.000 kr. til murermester N.I. Tang, København.
I 1900 overtog Hans Friis Nielsen gården for samme beløb.
I 1906 (11 tdr. hartkorn) blev gården solg af Glander for 82.000 kr. til
forvalter Steenstrup, der i 1910 mageskiftede gården til Lillienskjold.
I 1913 blev gården solgt af Stoulund, for 108.000 kr. til Jensen af Vissingkloster.
Omkring 1920 blev Sønderris købt af Henrik Boeck, der i 1922 solgte den videre til Martinus Moselund og Jens P. Sørensen. De frasolgte en del jord. I 1924 (3½ tdr. Hartkorn) solgte de gården til Jørgen Petersen og dennes svoger, Sørinus Therkildsen. Sørinus Therkildsen blev eneejer i 1926 og solgte i 1941 Sønderris, med 165 tdr. land, til entreprenør A.C. Gravesen, Esbjerg for 245.000 kr. (Sørinus Therkildsen købte "Kathrinelund" i Tobøl).
A.C. Graversen klædte gården af og solgte den i 1958 til Nis.C. Bruhn, der kom fra Kolding egnen. Han solgte gården i 1970erne til Esbjerg Kommune, der udstykkede jorden til boligbebyggelse. Sønderris er i dag et stort boligområde.
Nis C. Bruhn døde omkring år 2000. Enken, Grethe Bruhn, blev boende i hovedbygningen.
Avlsbygningerne, der havde stået tomme siden udstykningen, blev stærkt beskadiget under orkanen 3. december 1999 og derefter revet ned.
Sønderris blev afbrændt under svenskerkrigene i sidste halvdel af 1600 årene, og blev genopbygget som en bondegård.
Den nuværende hovedbygning, der ligger på en lille forhøjning i terrænet, (- måske det gamle voldsted?) er en lang, enetages rødstensbygning med toetages tværgående endepartier. Bygningen, der en med skiffertag, er opført i 1890.

Op gennem tiden hørte Guldager Kirke under Sønderris.
Ved våbenhuset står en granit døbefont. Den blev fundet på Sønderris, hvor den blev brugt som vandingstrug til hestene.

En stor del af teksten er afskrift!...
Søren.