Sorens hjemmeside

27. august 1944

27. august 1944

Jeg modtog et link til forulykkede fly under Anden Verdenskrig, af Henry Knudsen, Sverige.

Jeg fandt den bombemaskine, som jeg formoder er den maskine, der blev skudt ned af tyskerne og en del af maskinen faldt ned på vores mark. Jeg skrev lidt om det i lokalhistorie.

Jeg kan kun sætte et billede ind på siden - se andet billede i diverse fotos.

Tak til Henry for linket :www.flensted.eu.com1944135.shtlm


Maskinen, B17G-BO 43-37629 forulykkede i Sædding nær Esbjerg 27. august 1944.

Maskinen tilhørte USUAf, 8 Air Force, 303 bombe gruppe, 360 Bombe Eskadron og var kodet PU-A.
T/O Molesworth. Op: Berlin.

På grund af dårligt vejr over Berlin, blev Esbjerg Lufthavn valgt som bombemål i stedt for Berlin.
Lufthavnen blev bombet i tre bølger: kl. 15,03 - kl. 15,o6 og kl. 15,15.
43-37629 fløj i 1. position i en lav eskadron , "Lav gruppe 41. "A" "Kamp Wing" da det ca. kl. 15,15 blev ramt i flykroppen bag vingerne. Maskinen brækkede i to stykker og faldt mod jorden i to stykker.
Halen, incl. agterskytten, S/Sergent Melvin Birnbach, faldt mod jorden. Hans lig blev fundet på en mark tilhørende Viggo Lønne i Gjesing.
Den forreste del af maskinen fortsatte mod vest, under konstant beskydning og blev ramt flere gange, med det resultat at en af vingerne blev skudt af og faldt til jorden ved Gjesing Vandværk.
Resten af maskinen faldt til jorden, i det af tyskerne kontrollerede område øst for Hjertingvej i Sædding (Niels Peder Hansens mark). En motor, stadig med propellen blev fundet ved Fyrmesterhuset på Strandvejen.

Et besætning medlem blev fundet død mellem nogle stikkelsbærbuske, tæt ved Sædding Skole ved Femhøje. Et andet besætningsmedlem blev fundet i en hønsegård, på en gård mellem Gjesing og Tarp der tilhørte Jens Peder Christensen.

31. august blev Baker, Britter, Sandford, Birnback, Fidards og fire ukendte flyvere begravet på Foverfeldt Kirkegård. (Gravlund).
D. 30. april 1948 blev deres jordiske rester flyttet til Den Amerikanske Kirkegård i Neuville i Belgien, af U.S. militær.
Resten af besætningsmedlemmerne er der ingen kendte gravsteder over.

Skønt jeg kun var 5 år, husker jeg stadig d. 27. august som en meget urolig dag, hvor der kom den ene luftalarn efter den anden. Der var mange fly i luften og de blev beskudt af kanonerne på Topsand. 
Mindet om maskinen der faldt til jorden, glemmer jeg aldrig!!

D. 27. august blev 5 maskiner skudt ned af tyskerne, omkring Esbjerg - plus en ved Blåvand.

27.august 1944

Nyeste kommentarer

27.10 | 20:14

Fine beskrivelser. Har selv boet i Sædding manufakturforret...

15.08 | 08:47

Jeg boede på gården, fra jeg var få måneder gammel i 1957, og til gård...

07.05 | 21:06

Under krigen boede der kortvarigt tyske desertører på Sædding skoles l...

07.05 | 20:49

Fin historie, tak. Specielt billederne og beskrivelsen af min farfar Einer ...