Sorens hjemmeside

Hovedbygningen og 1. lærerboligen

Velkommen til min side om skolen.

1. skoledag

En råkold dag - en af de første i april 1946 - gik 5 drenge fra Vester Sædding, spændte til deres første skoledag - vi var: Peder - Søren Christian - Erik - Johannes og mig. Vi gik i samlet flok på vej mod skolen medens viberne flaksede over de våde marken og med deres hæse skrig forsøgte at afmærke deres territorium for sommeren. I det fjerne blev der arbejdet med at rydde op og jævne tankgrave efter krigen, der var sluttet et lille årstid tidligere.
Vi blev venligt modtaget af førstelærer (Ejnar) Randløv og frk.(Kirstine) Andersen, efterhånden som vi ankom til skolen. Der var kun tre klasseværelser - i skolen dengang - så det var til at overse.
Efterhånden var hele klassen samlet og frk. Andersen fik os sat sammen med en sidemand - Erik og Johannes kom til at sidde sammen - jeg fik Søren Christian som sidemand - Peder husker jeg ikke hvem han fik som sidemand.
Vi fik vores Ole Bole læsebog udleveret og fik forklaret hvordan det hele skulle foregå.
Frk Andersen spurgte os lidt ud, bl.a, om der var nogle der kunne tælle til hundrede. Erik meldte sig - vistnok - som den eneste og kom op til tavlen beviste, at han kunne.
Tiden gik, syntes jeg lidt langsomt i den første time, så jeg tog madpakke frem, som min mor havde smurt til mig. Jeg valgte at begynde med en sukkermad, hvorfra sukkeret dryssede ud over hele bordet, frk. Andersen kom dog hurtigt løbende og hjalp med at pakke det ned igen og forklarede mig at der var noget der hed frikvarter, hvor man kunne spise sin medbragte mad.

Der var tre lærer på skolen i 1946: Førstelærer Randløv, frk. Andersen og en tredie som jeg ikke husker navnet på.
Ejnar Ranløv var en lille tætbygget mand med et par livlige øjne bag brillerne, under den lidt for store næse hang piben altid i mundvigen, når han med sin lidt fjedrene gang kom gennem gangen på vej til en time i klassen. Han var en dygtig lærer. I fritiden var han en ivrig jæger.
Kjerstine Andersen var en høj, mørk, slank og feminin kvinde - altid velklædt med silkelommetørklæde i ærmegabet. Hun var lærerinde for de mindste børn - de tre mindste årgange. Hun var stærk religiøs, hvilket prægede hendes undervisning - hun kunne fortælle bibelshistorie så mundvandet løb, når hun fortalte om vandet der blev lavet om til vin af en yngre mand i Mellemøsten, for et par tusinde år siden.
Hun var en mild dame, men hun kunne sætte sig i respekt - enkelte gange med en på siden af hovedet - ellers var det skammekrogen der blev brugt - når alle fire hjørner var besat - hvad der skete - kom der et par stykker ud på gangen til afkøling.
Hun var ugift og boede i en lejlighed på skolens første sal.
Vi var en blandet flok med forskellige sociale og øknomiske bagrunde der mødte i klassen, fra fiskerskipperdatteren over vi fem bønder/gartner børn til arbejdsmandens og fattiggårdens børn.
De første to - tre år skete der ikke den store udvikling af skolen, men så begyndte der en udflytning fra fattigkvartererne i Esbjerg til kolonihavehusne nord for Taphagevej, hvor familier flyttede ind i primitive havehuse, der kunne være udrangerede jernbanevogne, gamle ishuse der blev bygget sammen, eller der blev bygget et lille hus af brugte byggematerialer.
Ofte blev der lavet plads til en gris eller to i baghaven, der blev fodret med madaffald. Jeg husker en mand der kørte ind til hotellerne i Esbjerg på en trehjulet varecykel, hvor han fik madaffald fra køkknerne.
Det gav mange børn til skolen i Sædding. Det kneb efterhånden med pladsen - først blev der opsat nogle trævægge i den gamle gymnastiksal, så der blev to klasseværelser ud af det.
Først i  halvtredserne bygyndte den første udbygning af skolen med en ny bygning ud mod vest. Der blev lavet skolekøkken, sløjdlokaler og den gamle gymnastiksal kom i brug igen og der blev lavet omklædningsrum med brusebad.

Midt i skolegården var et bed med roser og en flagstang i midten, om bedet var det et lille stakit
Det var en gammel tradition at pigerne gik venstre om bedet, og drengene gik højre om når de kom til skolen om morgenen. Var der en som ikke overholdt den uskrevne regel, var der drillerier resten af dagen - men traditionen forsvandt lige så stille, med de mange nye børn der kom til skolen.

Med tilgangen af flere elever, kom der nye lærer.
Blandt nogle af de første var bl.a. Jon Heftdal, han havde en lejlighed over skolen. L.P. Hansen, var også en af de nye lærer. Han flyttede ind i den nye lærerbolig - hvor der var to lejligheder - Jon Heftdal, flyttede sammen med sin familie ind i den anden lejlighed.
En tredie markant lærer var Elna Olander, der boede på hjørnet af Tarphagevej og Parkvej med sin familie.
Fru Olander, der var stærk religiøs, havde vi bl.a. til salmevers og bibelshistorie. Jeg husker endnu, da hun stolt fortalte, at Pastor Jensen, der overværede en eksamen i klassen, havde rost hende meget for, hvor dygtige var vi var, da vi blev hørt i salmevers - men vi havde nu også "øvet" meget netop med salmevers.

Et af højdepunkterne var den årlige skoleudflugt, de tre første år gik turen til Enderupholm, hvor der var en stor park, den blev filttigt brugt som udflugtmål af skoler og befolkningen - i årene efter krigen kom befolkningen ikke så langt omkring. Der var udlejning af robåde til en tur på Sneum Å - der var en lille kiosk, hvor den krone man havde fået med blev soldet op til is og diverse souvenirs.
Efterhånden som vi blev ældre, gik turene ud til byerne i Jylland og Fyn - Ribe, Fredericia, Odense og det sidste år i skolen var vi på en to dags tur til Århus hvor vi overnattede på et vandrehjem i Risskov. Vi rejste med bumletog via Brande. Det var et damplokomotiv der gav meget røg og sod ud af skorstenen. Vi hang med hovedet ud af vinduerne og blev kulsorte, jeg husker, min mor knapt kunne kende mig, da jeg kom tilbage efter turen.


-mere senere!