Billede af sognerådet for perioden 1917-1921 fotograferet foran Foverfeldt Fattiggård, der gennem mange år var fast mødested for sognerådet. Fra venstre er gdr. Hans Schmidt, Guldager - gdr. og fisker Hans Andersen, Hjerting - gdr. Søren H.M. Sørensen, Ravnsbjerg - gdr. Hans Øllgård Nielsen (formand), Hjerting - gdr. Laurids Sylvestersen, Foverfeldt - karetmager og bådebygger Anders L. Jensen, Hjerting og gdr. Andreas Jensen, Tobøl. Foto1921. Se billede af Guldager sogns sidste sogneråd på siden "Diverse Billeder"

Folketællinger.

Den første folketælling for Guldager sogn er fra 1787.

D. 13. juli 1787 var der 694 indbyggere i Guldager sogn.
I Hjerting var der 59 familier med ialt 257 personer
I Tobøl var der 16 familier med ialt 77 personer.
I Guldager var der 35 familier med 144 personer.
Resten er fordelt på de mindre samfund som f.eks Frøkjær, Bovbjerg, Jegsmark, Raunsbjerg Sædding mv.
Folketællingen er underskrevt af Guldager Præstegård d. 13. juli 1787.

Ved folketællingen d. 14. februar 1801 var indbyggertallet vokset til 218 familier med 840 personer (incl. børn og tyende)

I Hjerting var der 66 familier med 302 personer.
I Guldager var der 47 familier med 209 personer.
I Sædding var der 28 familier med 113 personer.
I Tobøl var der 19 familier med 77 personer.
I Bovbjerg var de 1 familie med 9 personer.
I Jegsmark var der 1 familie med 10 pesoner.
Sønderris var med 1 familie og 13 personer.
Sønderris Mølle var med 1 familie og 14 personer.
I Fouerfeldt var der 4 familier med 35 personer!
Det var et lille udsnit af tællingen fra 1801

Folketællingen i 1840 viset et fald i befolkningstallet
til 178 familier med 713 personer. Faldet kan måske skyldes nogle år med epidemier. Først i 1830 var der en epidemi med "koldfeber"  - dvs. Malaria. Børnesygdomme, kopper og tuberkulose var også årsaget til mange dødsfald.

Fem år senere var der en befolkning på 210 familier/bosteder med 801 indbyggere.

Ved folketællingen i d. 1. februar1850 når folketallet over tusinde indbyggere i Guldager Sogn med 205 familier og 1040 sjæle.

Folketallet ligger gennem 1800 årene stabilt på 800 - 1000.

Ved folketællingen i 1880 er der 938 indbyggere i sognet-
fordelt på 72 gårde, 118 huse - 456 mænd og 462 kvinder.
Gården Sønderris, var den stor arbejdsplads med forvalter, 6-8 tjenestepiger og karle, desuden var der Sønderris Vandmølle med et lille folkehold.
I Sædding var der forskellige erhverv, som f.eks. en pottemager (hvor gartner Frands Arentsen og Peter Hansen senere havde gartneri) , en væver, en skræder, en fyrmester, søfolk og fiskere.
På fattiggården i Foverfeldt boede der 11 fattiglemmer i 1880

D. 3. oktober 1874 åbnede jenbanen mellem Lunderskov og Esbjerg. Lidt senere kom jernbanen mod Varde og Holstebro og Guldager blev statioinsby. Det blev grundstenen til Guldager Stationby. Kroen og en detailhandel kom til. Der boede nu en stationsmester, en banevogter, en portør og banearbejder -derudover en kromand og købmand med lidt folkehold.

Folketællingen i 1901 viser 224 bosteder med en befolkning på 1075 personer i Guldager Sogn.

D. 5. februar 1906 var der 541 kvinder og 536 mænd ialt 1077
D. 5. februar 1911 var der 588 kvinder og 551 mænd ialt 1139
D. 5. februar 1916 var der 1312 indbyggere i Guldager sogn fordelt på 303 bosteder.
Der var 28 drenge på det nyopførte sanatorium i Hjerting. Drengene kom fra hele landet - dog flest fra København.

D. 5. februar 1921 var der 1427 indbyggere i sognet.
De første stillinger som sagfører, ingeniør, elektriker, cykelre-
paratør m.m. dukker op. Fiskerne i Hjerting havde Esepiger og på de lidt større gårde var der malkepiger.

D. 8. november 1930 var der 1851 indbyggere i Guldager sogn

I 16 - 1700 årene var Hjerting inde i et stort og blomstrende opsving. Fra 1661 og til 1683 steg antallet af huse i Hjerting fra 13 til 31.
I 1692 flyttedes toldkammeret i Varde til Hjerting.
I 1735 foreslog stiftamtmand Gabel regeringen, at Hjerting blev udnævnt til købstad, men det blev som bekendt ikke gennemført.

I Skads herred var der oprindelig omkring 2000 gravhøje fra bronzealderen - ca. halvdelen var i Guldager, Bryndum, Skads og Jerne sogne. Det vidner om en stor befolkning på egnen for mere end 2000 år siden.

Guldager Sognekommune opstod ved Sogneforstanderselskabernes etablering i 1842.

1. april 1905 blev følgende valgt til Guldager Sogneråd:
Gårdejer H. Øllgård Nielsen - formand
Gårdejer Mads P.M. Hansen - næstformand
Andreas Jensen
Peder A. Riis
Niels Hansen
Adser Peder Nielsen.

Sognerådsformænd i Guldager Sogn fra 1. april 1905:

Gårdejer H. Øllgård Nielsen, Hjerting, var formand i 5 perioder fra 1. april 1905 og frem til 1925.
Der mangler oplysning om formanden i perioden fra 1. april 1925 og frem til 1929
Gårdejer Søren Kr. Sørensen, Tobøl, var formand i 1 periode fra 1. april 1929 og frem til 1933.
Gårdejer Søren H.M. Sørensen, Ravnsbjerg, var formand i 3 perioder fra 1. april 1933 og frem til 1946.
Gårdejer Jens Marinus Jørgensen, Guldager, var formand i 1 periode fra 1. april 1946 og frem til 1950.
Købmand Willy R. Madsen, Hjerting, var formand i 1 periode fra 1. april 1950 og frem til 1954.
Gårdejer Jacob Sørensen, Ravnsbjerg (søn af den tidligere formand Søren H.M. Sørensen). Jacob Sørensen var formand fra 1. april 1954 og frem til kommunesammenlægningen i 1970.

Min farfar, Søren Marinus Hansen, blev valgt ind i sognerådet ved tre valg  - fra 1933 og til 1946.
Han var Kommunekasserer i alle tre perioder.

mere senere