Sorens hjemmeside

Velkommen til side 2

Lidt fra forhandlingsprotokoller.

Ved et møde hos sognerådsformand H. Øllgård Nielsen d. 22. december 1917 - blev kommunens indtægter for året 1918 ansat til 42.935 kr.

1. verdenskrig:
Møde d. 9. januar 1915-
Regeringen forlagte at kommunerne kom med forslag om dyrkningen af jorden, det kommende forår, hos landmænd der var indkaldt til sikringstyrken.
Kommunen pålagde landmænd at dyrke jorden in natura som pligtarbejde hos indkaldte landmænd.

Der blev indkvarteret soldater i Hjerting i perioden fra 21. december 1916 til 1. juli 1917- på byens hoteller - hvor der blev fremskaffet lokaler til kogning af mad m.m. Indkvarteringen gav et underskud på ca. 2300 kr.
Soldaternes materiel blev senere, på nær enkelte senge, solgt på auktion. Indkommet beløb ukendt.

2. verdenskrig:
På et møde d. 13. oktober blev der bevilget 25 kr. som hjælp til danske statsborgere i Hamborg, der havde mistet alt under bombardementerne af byen.
National Hjælpefond for danske i udlandet havde ansøgt om støtte.
På et møde d. 9. maj 1945 bevilgede sognerådet 200 kr. til bespisning af norske børn.
På et møde d. 15. februar 1945 blev der bevilget 800 kr. til lærer Eriksen for arbejdet med evakuering under krigen.
På et møde d. 8. maj 1946 blev der vedtaget at indrykke en annonce i dagbladene, om at de der ønsker kontrolpløjning for miner, på de tidligere tyske minefelter, at melde det til sognerådet senest 20. maj 1946.

På et møde d. 24 oktober 1951 - der var flyttet til Hjerting Badehotel pga. af mund og klovsyge epidemi.
På mødet blev regnskabet for anlægsudgifterne for opførelse af det nye Kommunekontor i Guldager fremlagt og godkendt. Beløbet for opførelsen var
118.051,86 kr. Bygningen blev opført på matr. nr. 8o og 16g.

D. 9. september 1927 blev brændevinsafgiften vedtaget.
Hotelejer P.C. Høy skulle betale 250 kr.
Hotelejer Hedvig Hansen 200 kr.
"Gjæstgiver" Jeppe C. Pedersen 150 kr.
For handel med stærke drikke 100 kr. og for skattepligtigt øl 30 kr.

D. 15. marts 1905
Guldager Afholdsforening ansøgte om tilskud og blev "tilkjendt" 5,00 kr.

D. 12. juli 1950.
Kirkeligt Samfund, der arrangerede en udflugt for sognet ældre til Skibelund Krat, ansøgte om et tilskud og fik bevilget 150 kr.

D. 15. marts 1905.
Enke Maren Christensen af Sædding, der nu er flyttet til sin søn, anmoder forhøjelse af alderdomsunderstøttelse fra 12 til 15 kr. månedlig, da hun er delvis sengeliggende og kræver extra "pleie" - det blev bevilget.

D. 17. jan. 1906
Arbejdsmand Niels Peder Seested, Hjerting ansøger om aldersunderstøttelse - han blev "tilkjent" 3 kr. månedlig, fra 1. jan. 1906 at regne.

Ny aldersrentelov træder i kraft 1. april 1923.

D. 1. april 1926 ansættes Poul Holm som bestyrer af fattiggården i Foverfeldt - for et år. løn: 2500 kr. + 20 % af netto indtægten. Han forpligtes til at slæbe Sæddingvejen fra Fouerfeldt bro og til Guldager Brugsforening 6 gange. Kommunen lægger en mand til - til at styre slæberen!

17. december 1913.
Sagfører E.M. Hansen ansøgte og fik tilladelse til automobilkørsel på Sjelborg Møllevej.
(E.M.Hansen - 1848-1923 - opkøbte ca. 2000 tdr. land hede og hedejord og stod for beplantningen af Marbæk Plantage fra 1904 til 1910 - 225 ha.) E.M. Hansen er født i Guldager.

7. januar 1914.
Lygter på alm. biler:
Forslag fra amtet og Herredskontoret om at der skal føres "løgter" på alm. "køretyøier" i tiden fra 16. august og til 31. marts - i tidsrummet mellem sidste og første månekvarter.
Sognerådet gav ikke foreløbig grund til at give tilslutning til de fremsatte tanker, da man ikke ved at der er afstedkommen nogen ulykkestilfælde i de nævnte øjemed og man ønsker ikke at der gøres indskrænkninger på alle væsentlige punkter.

24. april 1951.
Rutebilejer Thorstensen, Hjerting ansøger om tilladelse til en rute - Strandvejen - Sædding Fyrvej - Tarphagevej - Neptunvej - Strandvejen. Ansøgningen blev vedtaget enstemmigt.

6. august 1935.
Andragende fra Landsforeningen "Arbejdet Adler" om et tilskud til dens arbejde blandt arbejdsløse mænd.
Der blev bevilget 20 kr.

26. december 1912.
Fra Stiftamtet er tilmeldt at man skal have "hesteeiere" tilsagt, at have heste til brug ved mobilisering - til hærens brug.
Man enedes om at tilsige følgende "hesteeiere", hver at stille 1 hest til rådighed:
H. Øllgård Nielsen - M. Moselund - Marinus Nielsen - Svend Stoklund - og Georg Hansens enke

19. september 1923.
Der blev lavet en overenskomst med lærer Svendsen, Guldager, at han kan bruge af skolens brændsel, mod en betaling på 60 kr. hvis han er alene, får han en husholderske skal der betales 90 kr. for 1923/24 !!

5. august 1919.
Det vedtoges at der blev indlagt elektricitet i Sædding Skole på kommunens regning - men efter nærmere aftale med læreren om den afgift han skal betale for "afbenøttelsen". Ligeledes blev det bestemt at der skal indlægges elektricitet i Fattiggården - dog foreløbig kun til belysning.

6. november 1914.
Efter at Badehotellet var nedbrændt, vedtog sognerådet at tilkendegive for ejeren af Badehotellet, Sophus V. Orum, at nybygningen skulle ske til fyldestgørelse af det offentlige publikums krav med hensyn til indretning og materialer m.m.
Det krævedes desuden at bygningerne trækkes så  lang tilbage - at der mellem bygningerne og strandbredden kan anlægges en offentlig 12 alen bred Herredsvej med en 5 alen bred gangsti til strandbredden.

3. februar 1905.
På mødet blev besættelsen af stillingen som bestyrer af Fattiggården i Foverfeldt behandlet.
Man enedes om at ansætte Niels Søren Hansen af Brøndum - fra 1. april 1905 og til 1. april 1906 for en løn af 325,00 kr. Der var 13 ansøgere til stillingen.
(Fattiggården blev solgt i 1926)

3. december 1935.
En ansøgning fra Guldager Bokse Klub om tilladelse til at benytte gymnastiksalen på Hjerting Skole - til øvning i boksning.
Tilladelsen blev givet.

13. marts 1905.
Guldager Afholdsforening ansøgte om et tilskud.
Der blev "tilkjendt" 5.00  kr.

22. marts 1950
Det nye kommunekontor i Guldager blev indviet. Sognerådsformand K. Andersen bød velkommen og gav derefter ordet til formanden for byggeudvalget, A. Sørensen, der fortalte om byggeriet af det nye kommunekontor. Indvielsen sluttede med spisning i forsamlingshuset. (der var kommunekontor i Hjerting indtil 22. marts 1950).

22. juli 1913.
Fra vognmand Hans Th. Pedersen var kommen andragende om tilladelse til at køre med automobil på kommunens biveje - med jordmødre, læger og dyrlæger.
Man kunne ikke imødekomme ansøgningen!

16. november 1915.
Der var atter et møde ang. en privat jernbane fra Esbjerg over Hjerting til Oksbøl og derfra videre til Agerbæk i Fåborg sogn.
Guldager skulle yde 50.000 kr. hvilket man mente var for højt i forhold til andre kommuner.
Sagen blev udsat!!!

17. januar 1917
Der var atter et møde ang. jernbanen Esbjerg - Hjerting - Oksbøl - Agerbæk. Mødet blev afholdt hos sognerådsformanden i Hjerting.
Der blev besluttet at der skulle afholdes et sognemøde, fredag d. 28. januar 1917, hvor sognets beboere skulle høres om deres syn på jernbanen.
(Siden hører man ikke mere om banen!!) 

1. maj 1934
Et andragende fra komiteen for Grundtvigs Mindekirke i København, om et tilskud til kirkens fuldendelse.
Der blev bevilget 25 Kroner !

18. november 1942.
Indenrigsministeriet havde gennem amtet udbedt sig en udtalelse fra sognerådet om indlemmelse af Sædding og Fouerfeldt byer i Esbjerg kommune.
Sognerådet vedtog enstemmigt at afvise forslaget.

!0. oktober 1945.
Ribe Stiftamtet meddeler i en skriftlig henvendelse, at amtet godkender, at Guldager Kommune ansætter Overassistent Bonvig L.A. Christensen, Jerne som kæmner fra 1. oktober 1945.

30. marts 1929.
Marius Frøkjær og Johanne Sørensen (Hanne Frank), Sædding andrager om hjælp eller erstatning vedrørende fjernelse af sand der af stormfloden er skyllet ind over deres engarealer.
Der blev truffet en aftale med ingeniør Rasmussen, Ribe der vedrørende istandsættelsen af bruddet ved Sædding Bækbro også fjerner det omtalte sand, når der er skovles sammen i stakke eller dynger. Man henstiller til ingeniøren, at arbejdet udføres inden 1. maj.

7. august 1922.
Enkefru Marie Nielsen af Hjerting, har besluttet at skænke sit hus i Hjerting, til bolig for en sygeplejerske og enligt stillede syge mænd og kvinder. Legatet bestyres af sognerådet der bragte hende mange tak for gaven-

7. august 1909
Der er atter sket henvendelse fra komiteen for bygning af Christiansborg Slot om at få i al fald en enkelt sten tilsendt fra kommunen.
Man vedtog at sende to sten til Guldager station. Man antog at en udgift af 5 kr. er tilstrækkelig, da stenene er lavet gratis og H. Øllgård Nielsen har lovet at køre stenene gratis til Guldager station-
(Det gamle Christiansborg nedbrændte i 1884 og blev genopbygget i perioden 1907-28)

28. oktober 1915.
Postkører Jens Thorstensen var kommet med en begæring om tilladelse til at køre med vejen fra Guldager gennem Sædding og Fouerfeldt, med postbilen, indtil den Ny Hjertingvej bliver fuldstændig farbar for automobiler.
Tilladelsen blev givet indtil videre og kan tilbage tages!


mere senere......

Nyeste kommentarer

27.10 | 20:14

Fine beskrivelser. Har selv boet i Sædding manufakturforret...

15.08 | 08:47

Jeg boede på gården, fra jeg var få måneder gammel i 1957, og til gård...

07.05 | 21:06

Under krigen boede der kortvarigt tyske desertører på Sædding skoles l...

07.05 | 20:49

Fin historie, tak. Specielt billederne og beskrivelsen af min farfar Einer ...