Sorens hjemmeside

                Lidt om 100 års fødselaren.

 D. 24. august 1912 blev en lille spinkel pige født i et ensomt beliggende hus - tæt på havet i Sjælborg.
D. 13. oktober blev hun døbt i Hostrup kirke og fik navnet Hansine Thomine Sørensen.
Hun var ked af navnet, hun fik ved dåben, derfor valgte hun at blive kaldt Minna.
Hendes forældre Martine og Søren (Frank) Kristian Sørensen leveded af fiskeri i Ho Bugt og arbejde som tømrer og snedker.
Hun havde en tre år ældre broder, Hans.
Hendes far var udlært håndværker. Han blev invalideret under militærtjenesten, hvor han fik den ene arm stærkt kvæstet. Han fik derfor en livslang månedlig pension.
Han fiskede med ruser og båd. Han fangede mange laks og havde fangsten været god, gik turen til Varde hvor den lille familie fik købt tøj og andre fornødenheder.
Søren Frank var en dygtig skytte og gik på jagt i området.

Hansine kom som 10 årig ud at tjene - først hos en fætter i Sjælborg, Peder Burkarl og hans kone Ellen. Hun var der i fire måneder fra juni og til skolestart i november. Arbejdet var børnepasning og lettere husarbejde.
Hun begyndte skolgangen i den lille skole i Sjelborg, hvor der gik flere årgange i samme klasse.
Hun har fortalt: engang hun gik i lyngen, så hun en hugorm, hun tog den op i sit forklæde og tog den med hjem i den tro det var en ål som familien kunne spise, men hugormen kom hurtigt ud af huset igen.

Familien flyttede til Guldager, hvor de havde købt et hus, der  var beliggede mellem smeden og forsamlingshuset.
 Næste sommer/efterår tjente hun hos Frederik Madsen - senere Harald Pedersens gård på Hjerting Mark.
Næste sted hun tjente, var som 13 årig hos Harald Guldager, hvor hun var fra maj til november (Lundgårds gård i Bovbjerg på Jegsmarksvej).
Som 14 årig tjente hun et halvt hos Marie og Mikkel Hansen ( Harald Hansens gård - senere heste - "Stald Lambert").
Derefter hos Agnes og Andreas Riis i Guldager Kirkeby fra maj til november.
Hun kom derfra til Laura og Eskild Bjerre i Tobøl (nu Havbakken). Natten mellem d. 28-29 august 1927 brændte gården. Mor, der lige var blevet 15, havde et værelse på loftet over udbygningerne - beliggende indtil høloftet, hvor ilden opstod. Eskild kom op og vækkede min mor, men han løb straks ned igen. Min mor kom op af sengen, men hun turde ikke gå ned af trappen da det var røgfyldt, derfor sprang hun ud af vinduet og landede i et morads af brændenælder, tidsler og anden ukrudt. Hun slog benene i faldet, med brækkede ikke noget, men hun døjede med smerterne i tiden derefter. Hun mistede de få ejendele hun havde, bl.a. et guldur hun havde fået i konfirmationsgave af sin onkel, Hans, samt et guldarbånd hun havd fået af sin broder, Hans. En brandmand, spurgte hende om hun havde noget af værdi på værelset. Hun fortalte ham, hvor smykkerne var. Brandmanden søgte, kom tibage og fortalte, at han ikke fandt noget - man kan så tænke sit!
Laura, der var sindslidende blev i første omgang sigtet for at have påsat branden, men hun blev frikendet. Det bræmmende hø fik skylden for selvantændelse. Laura var ofte indlagt på hospitalet i Hvidding!
Min mor havde slugt en del røg ved branden, hun var derfor hjemme hos sine forældre nogle dage for at komme til hægterne igen efter den voldsomme oplevelse.
Eskild lejede et sommerhus i Hjerting, hvor familien og min mor boede indtil gården blev genopbygget.

Hun tjente igen hos Mikkel Hansen - fra november til november
Derfra kom hun til Maren og Mads Hansen, der var nabo til fars forældre. Hun var der et år. (Mads var sognefoged).

Hun kom derefter hjem for at passe og pleje sin mor, der var blevet invalideret of ledegigt. Hun gik ud og hjalp ved gilder og andet arbejde - desuden gjorde hun rent i Guldager vestre skole for den fyrstelige løn af 800 kr. for et år.
Hun passede og plejede sin mor, indtil hun blev gift d. 3. december 1937 med vores far. Hendes mor blev senere indlagt på et hvilehjem, først et sted i Esbjerg - senere på Sædding Hvilehjem, hvor hun var indtil sin død i 1953.

Far havde købt gården i Sædding 1. novemver 37 - den var med gamle bygninger og en forsømt - men god agerjord. Gården var på ca. 35 tdr. land.
De første år var svære med landbrugskrise og  2. verdenskrig.
I 50erne blev tiderne bedre for landbruget. Efter krigen købte far en motorcyklel - en AJS - de kørte mange endagstur på den. Når hele familien skulle afsted, kunne vi være på alle fire.
I 1955 blev der købt bil - en sideventilet, grøn Taunus 12 M.
I 1957 kørte de først gang på ferie til Tyskland, der var købte et lille spidstelt og campingudstyr og turen gik til Køln og området ved Rheinen og Mosel floderne. Senere blev det lille telt udskiftet med et villatelt og senere kom canpingvognen og turene gik til Gardasøen i Italien i mange år.
Hver vinter gik turen til Teneriffe, de har nok været der 25 år i træk.
I løbet af 1970erne blev jorden solgt fra gården til byudvikling. Bygningerne blev revet ned og de flyttede ind i et nyt hus i julen 1976. Huset blev bygget af deres svigersøn, Arne, ved den gamle hønsegård. De var begge ved godt helbred og der blev kørt mange tur med nyere campingvogne, såvel inden som udenlands.
De boede nøjagtig 30 år i huset - indtil fars død i januar 2007. Huset blev solgt og mor flyttede ind i en beskyttet bolig på Bytoften i Hjerting, hvor hun er faldet godt til og er rigtig glad for at være.

De fik to børn - først mig i juni 1939 og så brød krigen ud. I  november 1943 kom min lillesøster Inger til verden - midt i krigens mest urolige periode. (jeg har skrevet om livet under og efter krigen anden steds, så det undlader jeg her).

Inger fik 3 børn og de har formeret sig, så der i dag er 8 oldebørn + 2 papoldebørn.

Mor døde d. 28. juni 2016 på Bytoften i Hjerting

Bisat fra Guldager Kirke d. 6. juli 2016

Klik på bogen og siderne for at bladre i billedbogen: